![]() |
| S | |
| Sikkerhedsafstand | Sikkerhedsafstanden er afstanden mellem spild af et farligt stof og den omkreds, som afgrænser et område, der er forbeholdt redningsberedskabets indsats. Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. Det udgør en forholdsregel over for personer vedrørende beskyttelse mod udslip af dampe fra stoffer, der er farlige at indånde. Indsatsmandskabets arbejde inden for sikkerhedsafstanden forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det farlige stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt. Ubeskyttede personer inden for sikkerhedsafstanden skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig indendøre med vinduer og døre lukkede. Ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, og ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brand- eller eksplosionsfare, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet. Ved oplysning om sikkerhedsafstand er der søgt taget højde for stoffets farlighed og udslippets omfang svarende til et mindre spild, mens det ikke er muligt at inddrage særlige forhold ved den omgivende situation. Dette understreger, at de oplyste sikkerhedsafstande skal betragtes som minimumsvejledning. Det er ikke muligt at oplyse størrelsen af et mindre spild i kg eller liter. Som rettesnor kan det oplyses, at mindre spild ofte vil være spild fra én mindre enhed eller en mindre utæthed fra én større enhed, mens spild fra én større enhed eller fra flere mindre enheder sædvanligvis vil være et større spild. Som udgangspunkt er den vejledende mindste sikkerhedsafstand fastsat ud fra stoffets primære fare. Disse generelle retningslinjer for mindste sikkerhedsafstand kan tillige overføres på stoffer, der ikke er nævnt i IK. 1000 m: Ved eksplosionsfare. 300 m: Eksplosive stoffer 300 m: Giftige fordråbede gasser 300 m: Ætsende fordråbede gasser 100 m: Begrænset fare for masseeksplosion 100 m: Brandfarlige gasser 100 m: Giftige gasser 100 m: Oxiderende gasser 100 m: Ved dannelse af sundhedsfarlige gasser 100 m: Ætsende gasser 50 m: Brandfarlige væsker 50 m: Fordråbede gasser uden andre farer 50 m: Giftige væsker 50 m: Oxiderende væsker 50 m: Radioaktive stoffer 50 m: Smelte af brandfarlige faste stoffer 50 m: Smelte af giftige faste stoffer 50 m: Smelte af ætsende faste stoffer 50 m: Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider 50 m: Ved dannelse af brandfarlige gasser 50 m: Ætsende væsker 10 m: Brandfarlige faste stoffer 10 m: Giftige faste stoffer 10 m: Komprimerede gasser uden andre farer 10 m: Kølede gasser uden andre farer 10 m: Oxiderende faste stoffer 10 m: Smittefarlige stoffer 10 m: Væsker med lav brandfare 10 m: Væsker med lav sundhedsfare 10 m: Ætsende faste stoffer I praksis indgår følgende elementer i vurderingen af en indsats ved et spild med et farligt stof: den omgivende situation, stoffets farlighed og udslippets omfang. Dette understreger, at spildets størrelse kun er én af flere vigtige faktorer, der indgår i grundlaget for vurderingen ved indsatsen. I indsatskortene angives mindste sikkerhedsafstand (fx Mindst 50 m) ved et mindre spild af et stof. Grænsen for sikkerhedsafstanden bør være afmærket og kan i praksis være sammenfaldende med den indre afspærring omkring skadestedet. |
| Skilt | Skilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer. |
| Skum | Skum anbefales generelt til dækning af brandbarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden. Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum. |
| Slukningsmidler | Egnede slukningsmidler angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede. Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil dog afhænge af brandens størrelse, tilgængelige slukningsmidler samt af, hvad der i øvrigt brænder. Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder. Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal vandtåge anvendes. |
| Slukningsvand | De lokale miljømyndigheder må i det konkrete tilfælde rådgive om håndteringen af det opsamlede slukningsvand. |
| Smelte | Fast stof ved en temperatur over smeltepunktet. |
| Smittefarlige | Gruppe af stoffer, der kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker og dyr. |
| Specielle risici | Fysisk-kemiske samt kemiske egenskaber, der kan have betydning ved et kemikalieuheld, og som ikke er nævnt under andre af de farlige egenskaber. Desuden er anført, hvorvidt der kan være behov for at kontakte andre myndigheder og aktører, eksempelvis Politi, Statens institut for strålehygiejne og Kemikalieberedskabsvagten. |
| Stabiliseret | Stabilisering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion fx en omdannelse eller en nedbrydning. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en stabilisator). I visse sammenhænge bruges stabiliseret synonymt med inhiberet. |
| Stofnavn | Stofnavnene svarer til titlerne på UN-numrene. Titlerne er som hovedregel hentet fra farligt gods reglerne. N.o.s. bruges i denne kolonne og er en forkortelse for »not otherwise specified«, svarende til uspecificeret. Forkortelsen bruges i forbindelse med betegnelser for UN-numre, hvortil der kan henføres stoffer eller stofgrupper, der ikke har selvstændigt UN-nummer. |
| Sundhedsfare | Farer, som stoffer kan påføre mennesker fx ætsning af hud eller giftighed ved indtagelse. |
| Sundhedsfarlige stoffer | Stoffer der udgør en fare for mennesker ved indånding, fx nitrøse gasser, hydrogenchlorid og hydrogencyanid, eller ved hudkontakt. |
| Sundhedsskadelig | Bruges i betydningen mindre giftig. Angives for stoffer, som er sundhedsskadelige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Desuden betegnes stoffer, som alene har fået klassificeringen »meget giftig« eller »giftig« i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning også som sundhedsskadelige. |
| Synker til bunds | Stoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde på mere end 1,1 g per ml, antages at synke til bunds ved spild i vand. |
| Syre | Syrer inddeles i stærke og svage syrer. Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Det kan fx være saltsyre. Svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre. Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser, fx natriumhydroxid. |
| Brug browserens "Tilbage"-knap for at komme tilbage til forrige side. Klik på den orange bjælke i toppen af siden for at komme tilbage til forsiden. |
| Beredskabsstyrelsen © 2010. Skriv til |