Tilbage til forsiden

, + - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U Æ Å 

S

SikkerhedsafstandSikkerhedsafstanden er afstanden mellem spild af et farligt stof og den omkreds, som afgrænser fareområdet.

Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet kan særlige forholdsregler vedrørende beskyttelse af personer mod udslip af dampe fra stoffer, der er farlige at indånde, være nødvendige

IIndsatsmandskabets arbejde inden for sikkerhedsafstanden forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt.

Ubeskyttede personer inden for sikkerhedsafstanden skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig indendøre med vinduer og døre lukkede. Ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, og ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brand- eller eksplosionsfare, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet.

Ved oplysning om sikkerhedsafstand er der søgt taget højde for stoffets farlighed og udslippets omfang svarende til et mindre spild, mens det ikke er muligt at inddrage særlige forhold ved den omgivende situation. Dette understreger, at de oplyste sikkerhedsafstande skal betragtes som minimumsvejledning.

Det er ikke muligt at oplyse størrelsen af et mindre spild i kg eller liter. Som rettesnor kan det oplyses, at mindre spild ofte vil være spild fra én mindre enhed eller en mindre utæthed fra én større enhed, mens spild fra én større enhed eller fra flere mindre enheder sædvanligvis vil være et større spild.

Som udgangspunkt er den vejledende mindste sikkerhedsafstand fastsat ud fra stoffets primære fare. Disse generelle retningslinjer for mindste sikkerhedsafstand kan tillige overføres på stoffer, der ikke er nævnt i IK.

1000 m: Ved eksplosionsfare.

300 m: Eksplosive stoffer
300 m: Giftige fordråbede gasser
300 m: Ætsende fordråbede gasser

100 m: Begrænset fare for masseeksplosion
100 m: Brandfarlige gasser
100 m: Giftige gasser
100 m: Oxiderende gasser
100 m: Tetracarbonylnikkel
100 m: Ved dannelse af sundhedsfarlige gasser
100 m: Ætsende gasser

50 m: Brandfarlige væsker
50 m: Fordråbede gasser uden andre farer
50 m: Giftige væsker
50 m: Oxiderende væsker
50 m: Radioaktive stoffer
50 m: Smelte af brandfarlige faste stoffer
50 m: Smelte af giftige faste stoffer
50 m: Smelte af ætsende faste stoffer
50 m: Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider
50 m: Ved dannelse af brandfarlige gasser
50 m: Ætsende væsker

10 m: Brandfarlige faste stoffer
10 m: Giftige faste stoffer
10 m: Komprimerede gasser uden andre farer
10 m: Kølede gasser uden andre farer
10 m: Oxiderende faste stoffer
10 m: Smittefarlige stoffer
10 m: Væsker med lav brandfare
10 m: Væsker med lav sundhedsfare
10 m: Ætsende faste stoffer

I praksis indgår følgende elementer i vurderingen af en indsats ved et spild med et kemisk stof: Den omgivende situation, stoffets farlighed og udslippets omfang. Dette understreger, at spildets størrelse kun er én af flere vigtige faktorer, der indgår i grundlaget for vurderingen ved indsatsen.
I indsatskortene angives mindste sikkerhedsafstand (fx Mindst 50 m) ved et mindre spild af et stof.
Grænsen for sikkerhedsafstanden bør være afmærket og kan i praksis på visse strækninger være sammenfaldende med den indre afspærring omkring skadestedet. Skadestedet kan med fordel etableres så tilpas stort, at redningsberedskabet har plads nok uden for fareområdet, men stadig inden for indre afspærring, til eksempelvis placering af køretøjer.

 
SkiltSkilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer.

 
SkumSkum anbefales generelt til dækning af brandbarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden.
Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum.

 
SlukningsmidlerEgnede slukningsmidler angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede. Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil dog afhænge af brandens størrelse, tilgængelige slukningsmidler samt af, hvad der i øvrigt brænder. Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder. Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal vandtåge anvendes.

 
SlukningsvandDe lokale miljømyndigheder må i det konkrete tilfælde rådgive om håndteringen af det opsamlede slukningsvand.

 
SmelteFast stof ved en temperatur over smeltepunktet.

 
SmittefarligeGruppe af stoffer, der kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker og dyr.

 
Specielle risiciFysisk-kemiske samt kemiske egenskaber, der kan have betydning ved et kemikalieuheld, og som ikke er nævnt under andre af de farlige egenskaber.
Desuden er anført, hvorvidt der kan være behov for at kontakte andre myndigheder og aktører, eksempelvis Politi, Statens institut for strålebeskyttelse og Kemisk Beredskab.
 
StabiliseretStabilisering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion fx en omdannelse eller en nedbrydning. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en stabilisator). I visse sammenhænge bruges stabiliseret synonymt med inhiberet.

 
StofnavnStofnavnene svarer til titlerne på UN-numrene. Titlerne er som hovedregel hentet fra farligt gods reglerne.
   N.o.s. bruges i denne kolonne og er en forkortelse for »not otherwise specified«, svarende til uspecificeret. Forkortelsen bruges i forbindelse med betegnelser for UN-numre, hvortil der kan henføres stoffer eller stofgrupper, der ikke har selvstændigt UN-nummer.

 
SundhedsfareFarer, som stoffer kan påføre mennesker fx ætsning af hud eller giftighed ved indtagelse.

 
Sundhedsfarlige stofferStoffer der udgør en fare for mennesker ved indånding, fx nitrøse gasser, hydrogenchlorid og hydrogencyanid, eller ved hudkontakt.

 
SundhedsskadeligBruges i betydningen mindre giftig. Angives for stoffer, som er sundhedsskadelige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Desuden betegnes stoffer, som alene har fået klassificeringen »meget giftig« eller »giftig« i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning også som sundhedsskadelige.

 
Synker til bundsStoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde på mere end 1,1 g per mL, antages at synke til bunds ved spild i vand.

 
SyreSyrer inddeles i stærke og svage syrer.
   Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Det kan fx være saltsyre.
   Svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre.
   Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser, fx natriumhydroxid.

 

, + - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U Æ Å 

Brug browserens "Tilbage"-knap for at komme tilbage til forrige side. Klik på den orange bjælke i toppen af siden for at komme tilbage til forsiden.

Beredskabsstyrelsen © 2012. Skriv til